Ein Kuscheltier

Forløbet Ein Kuscheltier har fokus på læsning. Eleverne læser en bog om Laura, der ønsker sig et kæledyr. Hun overtaler sine forældre til at købe et kæledyr, men det går ikke helt som planlagt. Bogen kan læses på to niveauer, og der er opgaver på to niveauer. Eleverne vælger hvilket niveau, de vil arbejde på. Niveau 1 er det letteste med mange transparente ord og niveau 2 det sværeste med flere ord og sætninger. Det er meningen, at alle elever læser en af teksterne, således at alle får en fælles læseoplevelse og kan snakke om tekstens indhold som afslutning.

Eleverne skal desuden lære 15 ord for kæledyr og arbejde med ordene i forskellige aktiviteter. På niveau 2 arbejder eleverne også med tillægsord, der kan beskrive et dyr.