Sternzeichen

Forløbet Sternzeichen handler om stjernetegn og horoskoper. Eleverne arbejder med et ordforråd, hvor formålet er at kunne beskrive personer og ikke mindst sig selv. Adjektiver introduceres og repeteres på skrift, i tale, og i interaktive skrive- og lytteøvelser. Tallene repeteres også i forløbet samt måneder og år.

Forløbet har fokus de kommunikative færdigheder: Eleverne skal lytte, tale, spørge og genfortælle. De enkelte øvelser giver mulighed for differentiering, hvor eleverne enten kan støtte sig til hjælpemidlerne eller arbejde mere frit med opgaverne. I forløbet forekommer forskellige CL-strukturer, der bl.a. fremmer classbuilding. Eleverne kommer i kontakt med hinanden, de er afhængige af hinanden, og der skabes gennem strukturerne en tryg og forløsende følelse af samhørighed.